Sådan arbejder jeg

Jordnært, konkret og uden “varm luft”

Det er utrolig vigtigt for mig, at vores samarbejde er jordnært, konkret og uden for meget “varm luft”.

Jeg har nemt ved at sætte mig ind i andres tanker, følelser og forstå dem der ud fra. For mig er ét af de vigtigste redskaber i coaching at evne empati og turde bruge sin intuition, for at kunne nå ind til, hvad den enkeltes problematik i virkeligheden handler om.

En af mine styrker ligger i at fastholde det enkelte menneske i det, de rigtig gerne vil, og ud fra egne kompetencer og resurser at finde mod til at tage ansvar for eget liv – i tanker, følelser og ikke mindst i konkrete handlinger.

Vi skaber i samspil et trygt miljø, hvor du kan tage chancer og tænke anderledes end du plejer. Det vil give dig mulighed for at træffe nye valg og handle anderledes.

Hos mig møder du en coach, der har en god evne til at lytte, at være nærværende, tillidsfuld og troværdig. Det er dig det handler om – og jeg er din hjælper.

Hører du til én af dem, der tænker bedst, når du er i bevægelse, kan vi sagtens holde vores møder mens vi går ved strande, i en skov eller på anden måde finde en løsning, som du har det bedst med.

Hvis vi kommer i en situation, hvor vi ikke ‘kan knække koden’ har jeg et stort netværk af dygtige kompetente samarbejdspartnere, som jeg meget gerne inddrager eller anbefaler.

I min coaching lægger jeg vægt på:

  • At udgangspunktet er din situation, dine oplevelser og dine erfaringer.
  • At skabe en god kontakt og gensidig tillid, så vi hurtigt kommer frem til det essentielle.
  • At arbejde ud fra “det hele menneske” som omfatter en balance af TANKE, FØLELSE og HANDLING.
  • Motivation, refleksion og handling.
  • At coache på en let og humoristisk, men samtidig dyb og seriøs måde.